Ny Botanikprofessor?

[Deleted]

@callum

Såå… Ny Botanikprofessor igen? Det måtte snart stoppe med denne store udskiftning af professorer. Sacha var snart ved at blive lidt træt af det. Nye lærere, nye pensummer, og hun var snart færdig på skolen, så det var ligesom altafgørende, at hun gik derfra med gode karakterer. Og hver gang, der kom en ny Botanikprofessor, var hun nede ved drivhusene en af de første dage for at bede om tilladelse til at færdes i drivhusene uden for lektionerne. Som regel fik hun tilladelse.
Det var måske mærkværdigt for en pige som Sacha, at have Botanik som sit yndlingsfag. Lewis og Jayden forstod det i hvert fald med sikkerhed ikke! Hun havde kun set den nye professor kort inde i Storsalen ved måltiderne. Professor Drummond. Han havde da set sød nok ud. Ikke så gammel. Rødhåret. Det faldt i Sachas smag.
Hun havde stukket hænderne i baglommerne på de korte shorts, som hun bevægede sig ned imod drivhusene. Sommervarmen var på sit højeste, så hun havde ikke andet end et par korte, kakifarvede shorts og en sort tanktop på, foruden selvfølgelig sandaler på fødderne. Det viltre hår havde hun bundet sammen i en hestehale med en snor, men det var kun fordi, at hun skulle ned til drivhusene. Erfaring havde lært hende, at det ikke altid var så vanvittigt smart med løse, flagrende ting dernede. Hvis først snargaluffstubben fik en af de tornede grene viklet ind i håret, var det håbløst at få den til at give slip igen. Det havde kostet Sacha en tot hår før.
Hun rynkede panden, da hun opdagede, at døren ind til drivhusene var åben. Der plejede da altid at være aflåst uden for timerne? Nå, men det betød måske, at professoren var derinde, og det var jo ham, hun var på jagt efter, så det passede fint. Hun smuttede hurtigt ind ad døren og blev et øjeblik overvældet af den heftige varme og den tunge odør af jord, gødning og diverse blomsteraromaer. Hun bevægede sig langsomt ned langs gangen i drivhus 2, mens hun spejdede ind imellem planterne. Drivhusene var store, så det var faktisk muligt at fare vild derinde, hvis ikke, man passede lidt på.

[Deleted]

Professor Drummond var efterhånden ved at falde til, han havde fået styr på det pensum han havde valgt at lave, da han ikke ville kunne finde ud af at følge den gamles pensum, men han håbe at eleverne ville tage godt imod ham. Han havde ikke haft sin første time endnu, men han glæde sig til at møde sine elever og håbe at nogle af dem, måske interesserede sig lige så meget for faget som han selv gjorde, men han vidste at mange ikke kunne lide dette fag, men måske kunne han peppe det lidt op for dem. Han have været hjemme for at hente endnu en flyttekasse med planter og blomster og var nu på vej op til hans kontor. Kassen blev roligt pakket ud og han fik placerede de sidste planter, hele kontoret lignede et drivhus på nær skrivebordet og bogereolen. Han smilede tilfreds, før han smuttede ind på sit soveværelse for at skrifte tøj, han fandt en mørkegrøn skjorte og et par grå bukser, samt et par brune sko frem, før han iførte sig tøjet. Roligt stillede han sig foran spejlet og betragtede kort det store naturlige røde hår, rettede det en anelse før han smuttede ud af døren og begav sig ned til drivhusende, hvor der ventede ham noget arbejde. Kort tid efter låste han drivhuset op, før han iførte sig hansker og briller, for så at begive sig hen til et bord fyldt med Bobutuber som han nettop skulle til at have noget væske fra. En elev havde fået voldsommen bumser og derfor var han blevet bedt om, at få skaffet noget væske så de kunne kurre den stakkels knægt, der lige nu lå på hospitals fløjen for at give ham fred. Callums smilede skævt til de mystiske planter, før hans så fandt to flasker frem for så at begynde at presse saft ud fra de bumselignede bobler på Bobutube. Det var ikke han yndlings plante, men han havde intet imod den, selvom den ikke lugtede synderlig godt, han nynnede en rolig melodi, med sin lidt hæse stemme med tydelig skotsk accent der fortalte at han var født i skotland. Han bemærkede ikke at han ikke længere var alene, men stod bare koncertrede og arbejde med et smil på læben og en svag nynnen. De få kvindelige elever der havde set ham, var vidst allerede ved at falde for hans charmerende smil, det smukke hår og de evig strålende grønne øjne. 

[Deleted]

Sacha var ikke kommet langt ind i drivhuset, før en lavmælt nynnen nåede hendes ører og fortalte, at professoren måtte være i nærheden. Og at han var skotsk, efter alt at dømme. Selv var Sacha fransk, men de 6 år på den engelske magiskole havde pillet en god del af den franske opførsel af hende, så det nu kun var en lidt markant accent, der afslørede hende. Normalt var Sacha jo ikke, altså, det mest venlige menneske, der fandtes. Hun led lidt under sin blodfanatiske familie, hvilket naturligvis havde sat sine præg, og normalt omgikkes hun da også udelukkende andre fuldblodselever fra Slytherin. Men fordi hun holdt rigtig meget af Botanik og virkelig gerne ville have den kompensation, der gav hende lov til at være der uden for timerne, havde hun entreret drivhuset med åbent sind og i hvert fald intentionen om at prøve at være sød.
Hun fortsatte videre ind i drivhuset og fik ingen længe øje på professoren. I forbifarten snuppede hun et par beskyttelseshandsker og beskyttelsesbriller til sig selv.
”Kan De bruge en ekstra hånd, professor?” spurgte hun høfligt med sin lidt pikante franske accent, idet hun smuttede ind på den modsatte side af bordet og lagde beskyttelsesudstyret fra sig, indtil hun havde fået at vide, om hun måtte hjælpe til eller ej. Sacha kendte bobutuberne fra sit fjerde år, hvor de for første gang havde skullet hjælpe med at samle pus derfra. Ikke en videre køn plante, men hun elskede den skarpe lugt af benzin, som pusset udsendte, og havde ganske godt styr på det. En lok hår, der havde løsrevet sig fra hestehalen, blev utålmodigt ført om bag det ene øre, som hun rettede de grønne øjne lidt vurderende mod professoren. Hun anede intet om, hvordan han ville tage det, sådan at blive forstyrret midt i sit ærinde.

[Deleted]

Callum smilede skævt, han nød at stå her midt inde i drivhuset og arbejde, planterne omkring gav ham en helt utrolig ro i kroppen, og var nærmest en form for terapi. Hvis hans temperament fik ramt ham, et han var født med på grund af sin naturlige hårfarve, men han havde lært at styre sin vrede og det var faktisk planternes skyld, de gav ham ro i sindet. Han var en smilende mand, en mand man sjældent så med sure minere, dette skyldte nok mest at han ville være et godt forbillede for sine elever, der fandtes ikke værre end sure lære. Han stoppede kort sit arbejde, for at kigge lidt på den grønne masse som lugtede kraftig af benzin, men efter en kort pause fortsatte hans sit arbejde. Han lage ikke mærke til den ældre elev, før hun stod overfor ham og betragtede ham. Callum løftede blikket og stoppede arbejdet kort, han lagde hoved let på skrå og så nysgerrig på hende, med et varmt blik i de grønne øjne. Han kendte hende ikke, men han havde heller ikke haft undervisning endnu så det var klart nok at han ikke kunne kende hende, men hun var da en køn ung kvinde. Callum sendte hende et smil"hvis du har lyst, så meget gerne"sagde han i en munter tone" hvem har jeg så æren af at få selskab af?"spurgte han roligt med et hævet øjenbryn, før han vendte blikket tilbage mod planten " Callum Drummond, men du kan kalde mig Professor Drummond" præsenterede han sig høfligt for hende, da han ikke helt regnede med at hun kendte hans navn? de fleste kendte ham kun fordi de havde set ham til måltiderne, hvor han havde siddet ved langbordet. Han glæde sig til at skulle igang med at undervise, det havde længe været en drøm for ham, at få dette job. Han havde i et par år arbejde i et drivhus i England, men det have kedet ham, der var ikke udfordring nok og han var begyndt at savne sit hjemland, så da han fandt ud af at Hogwarts manglede en Botaniklære, havde han hurtigt sendt en ugle afsted og nogle måneder senere var han kaldt til jobsamtale hvor der så blev sagt ja. Callum løftede let blikket imens han arbejde videre, for at se let på hende og fordi han ventede på hendes svar. Han havde intet imod at hun var kommet, selskab var altid noget han kunne bruge.  

[Deleted]

Botanik havde ikke været Sachas yndlingsfag fra starten. Dengang hun startede på Hogwarts, var det Eliksir, hun bedst havde kunnet lide. Det var stadig et af hendes bedste fag, men det var jo også ganske tæt beslægtet med Botanik, som var blevet hendes nye yndlingsfag i løbet af ganske kort tid. Det skulle ikke undre hende, om hun endte ud med at arbejde med enten det ene eller det andet, men hun var endnu ikke helt sikker på, hvad hun ville med sit liv efter Hogwarts. Skulle hun vende tilbage til Frankrig og starte et liv der? Eller skulle hun blive i Storbritannien, hvor hun havde alle sine venner og forfølge hvad drømme, hun end havde?
Sachas blik var stadig rettet opmærksomt imod professoren, da han omsider opdagede hende og så op fra sit arbejde. Hun lagde med det samme mærke til at han ligesom hende selv havde grønne øjne. ”Sacha Dupond, syvendeårselev. Botanik er mit bedste fag.” introducerede hun kortfattet sig selv med et afslappet smil, idet hun satte beskyttelsesbrillerne på plads over næseryggen og efterfølgende trak beskyttelseshandskerne i drageskind over hænderne. Bobutuben var ikke den farligste plante i drivhuset, men pusset derfra skulle ikke gerne komme i berøring med huden, før det var blevet forarbejdet, for det var ganske smertefuldt, så Sacha var altid meget omhyggelig med at gøre brug af det korrekte beskyttelsesudstyr. Selvom det var fristende at give sig i kast med den Giftige Tentacula uden handsker, bare for at se, om man kunne, så vidste Sacha godt, at det var fuldstændig hjernedødt, og hun kendte udmærket sine kompetencer.
”Nuvel, professor Drummond…” begyndte hun og trak en af potterne hen til sig, før hun startede med at presse den gulgrønne væske ud og samle den i skålen ved siden af. Tydeligvis noget, som hun havde prøvet før. ”Jeg har ledt efter Dem.” afslørede hun og lod kort blikket flakke op og fange hans, før hun koncentrerede sig om opgaven. ”Jeg plejer at få dispensation til at færdes i Drivhusene uden for lektionerne. Jeg håbede, at De ville gøre en undtagelse også.” Hun arbejdede hurtigt og koncentreret, selvom hun skulle tale samtidig, men holdt en kort pause, hvor hun rettede blikket imod ham igen og afventede. Sacha kunne dog ikke rigtig fortænke ham i det, hvis han afslog i første omgang, for han kendte hende jo slet ikke, hverken som elev eller som person. Men igen var det en ting, der var forskellig fra professor til professor. Nogen gav hende dispensationen med det vuns, men hun havde også været ude for at skulle komme til professorens kontor en aften for at forsvare sin viden og kompetence, før hun fik lov. Det sidste var efter hendes mening det mest ansvarsfulde at gøre. Det var trods alt professorernes ansvar, at eleverne ikke kom til skade.

[Deleted]

Callum havde lige siden han started på Hogwarts vist hvad han ville være, han havde helt fra barn af interesserede sig for planter, blomster og træer, hans første tegn på magi have endda været at få en plante til at vokse bare ved at kigge på den. Igennem hans skoletid, var han altid at finde ved søen eller i drivhusene hvor han selv havde fået tilladelse til at være så længe han passede på og rydde op igen. Callum vendte blikket mod hende, nikkede roligt og lage også mærke til de grønne øjne, en ting han altid fandt attraktivt hos kvinder" hyggeligt at møde dig"sagde han oprigtigt imens han vendte blikket ned mod den plante han nettop var ved at vride. Han kunne godt se hun havde styr på det, og da hun sagde det var hendes bedste fag lyste han op i et let smil" jeg er glad for, at der er nogle der finder faget interessant, dem er der desværre ikke mange af"sagde han roligt og skævede til hende, imens hun arbejde. Han havde godt tænkt på at hun var kommet af en bestemt grund, og ikke kun for at snakke med ham, men hendes ord overraskede ham dog lidt, minde ham om ham selv" det lyder interessant, men jeg er nød til at kende dig bedre"starte han roligt ud og mødte hendes blik, med et rolig glimt i hans kønne øjne" jeg vil meget gerne give tilladelse, men det ville være uforsvarlig at give dig tilladelse uden at vide hvad du ved, og hvordan du arbejder"sagde han helt roligt og sendte et beklagende smil. Han ville meget gerne lade hende komme her, men han var nød til at tænke på reglerne og hvis hun kom til skade, ville det være hans problem og det ønskede han ikke han ar trods alt ny. Men han ville lade hende bevise sit vejr og overbevise ham om at det ville være sikkert nok at lade hende være her alene. Callum havde fået fyldt en hel skål, hvorefter han hældte den grønne væske ned i en lille flaske, så den kunne transporteres op til hospitals fløjen. Han gik roligt igang med en ny plante imens han skævede til hende, betragtede hendes arbejde " jeg tænker at du kan bevise for mig at det ville være sikkert at lade dig være her alene, men den nemmeste måde er vel at jeg ser hvordan du arbejder i to lektioner og at vi så tager en snak efter disse to" sluttede han venligt af og så mod hende, for at se hvordan hun tog det. Callum stoppede let sit arbejde for bedre at kunne se på hende" men jeg kan da sige, at du altid er velkommen til at finde mig hvis du er i tvivl om noget"sagde han venligt, Callum stod altid til hans elevers rådighed, og han ville heller end gerne hjælpe hvis han kunne og de var også velkommende hvis de havde problemer der hjemme eller bare gerne ville snakke. 

[Deleted]

Sacha ville ønske, at hun var helt sikker på, hvad det var, hun ville. Det var en konstant bekymring for hende dagen lang, og en kilde til usikkerhed, fordi hun ikke vidste, hvad der kom bagefter. Hun havde selvfølgelig uden at blinke valgt at fortsætte med Botanik og Eliksir på F.U.T.-niveau, og hun vidste, at det i hvert fald åbnede op for mange muligheder i sundhedssammenhænge, hvad enten det var som Healer eller Eliksirbrygger på Skt. Mungos eller for eksempel Mitchells Daycare Center, men hun vidste bare ikke helt, om det var dét, hun skulle bruge sit liv på. Uf, det var svært at beslutte sig.
”I lige måde, professor.” sagde hun med et let smil, dog stadig med blikket rettet interesseret ned imod Bobutuben. Dernæst rystede hun lidt på hovedet til hans ord. ”Desværre ikke. Der er bestemt heller ikke mange af mine kollegiekammerater, der forstår mig.” Hun trak lidt håbløst på skuldrene, for hvad skulle man gøre? Slytherinerne var ej heller det mest sympatiske kollegium, sagt mildt, og hun havde nok mødt større forståelse på et af de tre andre kollegier. Det var dog hendes klare opfattelse, at fagene Besværgelser, Forsvar mod Mørkets Kræfter og til dels Forvandling var de fag, som var allermest populære iblandt eleverne.
Det svar, han gav hende, kom på ingen måde bag på hende. Selvom hun havde håbet på en tilladelse straks, så havde hun forventet, at han ville holde lidt på den. Og det var også uforsvarligt. Havde hun selv stået som professor, havde hun med garanti sagt det samme. ”Det tænkte jeg nok, De ville sige.” svarede hun derfor og nikkede lidt med hovedet for at understrege, at hun forstod det. Tungen blev holdt lige i munden, da hun hældte væsken fra skålen og over i en flaske, men det lykkedes uden at spilde en dråbe. Hun var ikke helt i stand til at skjule, at hun var lidt skuffet dog, for hun havde virkelig håbet på at få dispensationen. ”Det lyder meget rimeligt.” Endnu engang vendte hun blikket væk fra det, hun havde gang i, for at se på professoren, da hun bemærkede, at han også midlertidigt stoppede sine gøremål. Et lille smil spillede i hendes mundvig, da han efterfølgende kom med sit generøse tilbud. ”Pas på med at sige det, professor. De kommer til at få besøg af mig i tide og utide.” advarede hun ham en kende muntert og vendte hurtigt sin opmærksomhed mod planterne igen, før hun kom til at flirte alt for åbenlyst med ham. Det lå til hendes personlighed og gjorde normalt ingen skade, når det blot var overfor klassekammeraterne, men det var måske ikke vanvittigt hensigtsmæssigt så længe, hun stod overfor en professor, selvom hans udseende tiltalte hende.

[Deleted]

Callum nikkede roligt, imens han arbejde koncertere om at få det sidste væske ud af den Bobutuben som han holdt lige nu, hans øjne var fokuseret og tungen lige i munden men stadig et smil at ane i mundvigen. Han sukkede roligt " ja de fleste finder dette fag kedelig, sådan var det også dengang jeg selv var elev"sagde han muntert, de fleste kunne bare ikke se det fantastiske i botanik, de forstod ikke at hver en plante havde et formål og et liv men det var sådan nogle ting som han vidste og tænkte på. Han håbede på at han kunne få nogle af de nye elever til at kunne lide faget, men det krævede at han gjorde noget ekstra ud af sine timer, men han ville gøre alt for at få deres øjne op for faget. Han sendte hende et kort smil" bare rolig du skal nok få lov, ligeså snart jeg ved jeg kan stole på dig, men du virker som en kløgtig elev" sagde han høfligt med en hvis varme i stemmen. Han kunne dog godt fornemme hendes skuffelse, men han var nød til at tænke som en Professor, og sådan var det nok bare, selvom han heller bare ville sige ja. Callum løftede blikket og mødte hendes kønne øjne med sine"hehe det ville skab intet gøre, jeg nyder altid selskab, så du kommer bare"svarede han muntert, og fornemmede godt hendes lille flirt, men tog det bare stille og rolig" jeg har altid, tid til mine elever og især dem der elsker dette fag, måske jeg så endda kan give en kop kaffe"sagde han lidt, før han selv vendte blikket mod sit arbejde. Det kunne godt være hun flirte, men det gjorde han også, dog mere diskret da hun trods alt var hans elev, men han kunne godt tillade sig at give lidt igen. Callum nynne let igen, imens han arbejde grundigt, han glemte næsten at hun stod overfor ham og kunne høre hans rolige nynne, som faktisk lød ret godt på grund af hans lidt hæse stemme og den kraftige accent fra hans modersmål. Først efter lidt tid, da han havde fået fyldt den sidste flaske op og sat prop på, stoppede han sin nynnen og vendte blikket mod hende, imens han tog hansker og briller af" jeg skulle endeligt op på hospitals fløjen med de her, men du er da velkommen til at gå med og så kan jeg byde på en kop kaffe henne på mit kontor bagefter hvis du har tid og lyst?"sagde han så lidt spørgende, han vidste at sygeplejersken ventede ham, men han ville skam heller ikke miste godt selskab, hun virkede interessant. 

[Deleted]

Det var egentlig meget mærkeligt, syntes Sacha, at Botanik var så upopulært et fag. Hun kunne naturligvis ikke forstå det, eftersom hun selv virkelig godt kunne lide det, men selv hvis hun tog hensyn til forforståelsen, var det mærkværdigt. Men hun gik ud fra, at det ikke var fordi, man bare lige kunne svinge sin tryllestav og sige et par magiske ord. Det var ikke nyttigt, hvis man stod i en duel til døden en dag. Men det var jo netop det, der tiltalte Sacha. Man kunne så meget mere med Botanik, end de fleste overhovedet god bruge tid på at sætte sig ind i. ”Det er en stor skam.” mumlede hun lavmælt og skubbede endnu en tot hår om bag øret, som havde revet sig løs. På ligefod med professoren, håbede hun da meget på, at han kunne formå at gøre det til et virkelig spændende for de nye elever, der lige var startet efter sommerferien. For det altafgørende var selvfølgelig, at man grundlagde interessen så tidligt som muligt.
”Ja-ja, selvfølgelig, jeg forstår godt Deres beslutning.” skyndte hun sig at sige og mønstrede et lille taknemmeligt smil, eftersom han lige havde givet hende et kompliment. Han skulle heller ikke tro, det var fordi, hun ikke forstod hans beslutning, for det gjorde hun skam. Sacha løftede lidt overrasket blikket mod hans igen, da hun fornemmede den underliggende flirt i hans ord også. Dét kom bag på hende. ”Jeg tager Dem måske på ordet.” bemærkede hun med et skælmsk glimt i de grønne øjne og fokuserede derefter sin koncentration mod at få hældt mere væske fra skålen og op i flasken. Hvis det var den måde, de skulle lege på, så skulle hun da sandelig nok give ham kamp til stregen.
Sacha fordybede sig ligesom professoren i det monotone arbejde. Hun kunne godt lide det. Det var bare gentagelse på gentagelse, men det var sært tilfredsstillende ikke rigtigt at behøve at tænke til det. Den hæse nynnen, der kom fra manden overfor hende var blot endnu en behagelig faktor, der blev tilføjet. Hun undrede sig dog en del over, at han uden videre kunne stå at nynne, som havde han været helt alene. Men hun klagede bestemt ikke. Da nynnen stoppede, så hun en anelse vurderende over på ham igen, som om hun lige skulle vende inde i hovedet, hvor meget tid hun havde lyst til at spendere med ham. Efter al sandsynlighed var han jo hendes sidste Botanikprofessor, hun forventede i al fald ikke, at han ville stoppe allerede inden året var omme. Ham, hun skulle gå til eksamen ved. ”Meget gerne. Min tid er Deres.” fastslog hun derpå og kunne ikke skjule et lille smil, fordi flirten dukkede op igen. Hun fokuserede på at få hældt det sidste materie på flasken og kunne hurtigt derefter ligeledes fjerne først handskerne og derpå beskyttelsesbrillerne.

[Deleted]

Callum nikkede let til hendes ord, det var sandelig en skam, at folk ikke gav faget en chance bare fordi man ikke skulle bruge stav. Tænk hvis man engang var nød til at gemme sig i en skov, så var det ret så vigtigt at vide hvilke planter der var farlige, og hvilket som kunne rede ens liv men der var ikke mange folk som tænkte på den måde. De håbede på at kunne besejre ondskaben, men det er også nødvendigt at vide hvordan man kan overleve uden stav. Det var sådan nogle ting han vidste, han ville kunne overlev at bo i en skov ihvertfald en måneds tid. Callum vendte kort blikket mod hende" godt" mumlede han kort men roligt, før han igen så ned på sit arbejde. Et skævt smil gled over hans læber og gav ham et glimt i øjet " du skal være så velkommen"svarede han blot med en drilsk undertone som dog ikke var så tydelig. Callum havde aldrig været en genert mand, han kunne snakke åbent om næsten alt og at nynne foran fremmede gjorde ham ikke flov overhoved, han havde bare altid været et meget åbent og hjertevarmt menneske men det havde han nok fra hans mor. Callum lage hans flasker ned i en lille kurv der stod ved siden af, og tog så roligt hendes flakser og lage ned til de andre før han sendte hende et drilsk smil" jamen det er da hyggeligt"svarede han muntert. Han lage udstyret fra sig og tog kurven, før han skævede hen til hende " nå men så må vi heller komme afsted. Der er en stakkels dreng som har meget brug for det"sagde han blidt. Han vendte roligt om på hælen og begav sig hen til døren, da de begge var kommet ud, låste han grundigt efter sig, før han begyndte at gå mod hospitals fløjen. Han kørte let en hånd igennem håret og så kort mod hende" ved du så hvad du skal, efter dette år?"spurgte han nysgerrig, der var mange som ikke vidste hvad de ville, sådan havde det ihvertfald været på hans sidste år, da vennerne snakkede sammen omkring det. Callum  gik i et rimeligt hurtigt tempo, men regnede med at hun sagtens kunne følge med, han ville gerne have oversået opgaven så han kunne komme tilbage til sit kontor og få en kop kaffe samt hilse på lille Felix som sikker var ved at kede sig, med mindre at hans ugler var der til at holde selskab, dog håbede han ikke på at Eron var der, for han var ikke så glad for fremmede. 

[Deleted]

En af grundene til, at Sacha godt kunne lide Botanik, var i høj grad, at det var meget mere udfordrende end de andre fag, hvor man netop svingede med tryllestavene. Og det var jo ikke svært. Altså, enhver kunne da vippe lidt med staven og sige et par mærkelige ord, og det udfordrede hende bare ikke på samme måde som eksempelvis Botanik og Eliksir.
Hun begyndte faktisk at nyde professorens selskab. Hun var jo egentlig blot gået derned for at høre, om hun kunne få den tilladelse eller ej, og havde overhovedet ingen intentioner haft om at beslaglægge mere af hans tid. Men hun fandt, at hun faktisk nød det. Han var heller ikke helt så professoragtig, som hun havde frygtet. Der var altså nogen, som var virkelig slemme.
”Så må vi endelig ikke lade ham vente.” påpegede hun og lagde omhyggeligt beskyttelsesbrillerne og beskyttelseshandskerne tilbage, hvor hun havde fundet det. Det var reglen. Man rodede op efter sig selv, der hvor man havde været. Pyh, det måtte også være forfærdeligt at være så angrebet af filipenser, at der skulle bobutubematerie til. Det skulle vidst være meget slemt, før man tyede til dén behandling. Sacha havde heldigvis aldrig selv haft problemer med den slags, og resultatet var en flot og fejlfri hud.
Mens professoren omhyggeligt lukkede og låste drivhusene af, trak hun elastikken ud af sit hår og kørte fingrene igennem det et par gange, så de viltre krøller igen fik lov til at leve deres eget liv. Nu, da hun regnede med at være færdig i drivhusene for i dag, var der ingen grund til at have det sat op længere, og hun var jo også udmærket klar over, at det løse hår var langt pænere til hende, end det opsatte.
”Nej, jeg er stadig meget i vildrede.” svarede hun, som sandt var og rettede lidt på den sorte top, så den sad, som den skulle. Sacha kunne skam sagtens følge med professoren. Hun havde altid haft en hurtig gang, men hun havde også altid rigtig meget energi. Så meget, at hun af og til kunne drive sine venner til vanvid, fordi hun altid var den, der skulle sidde og vippe med benene, når de spiste eller læste, og sjældent kunne finde ud af at gå stille og roligt fra et sted til et andet. Så hjalp det også lidt på det, at hun var en ganske høj pige, og dermed kunne tage lange skridt. ”Det kan være, De vil hjælpe mig med at tage beslutningen?” spurgte hun fortrøstningsfuldt et øjeblik efter og skævede kort til ham. Hun var ikke så glad for sit Overhoved, af en eller anden grund, hvilket jo ellers var den, som eleverne normalt gik til med den slags bekymringer.

[Deleted]

Callum fortsatte roligt sin gang, han minde nok ikke om de andre lære, de var mere indelukket og ville ikke som ham have tilbudt at drikke en kop kaffe med en elev. Callum ville bare ikke spille en anden, han ville være sig selv, sit rolige, munter og åbne jeg, desuden ville han gerne lære nye folk at kende, og han nød at høre andre fortælle om deres liv. selv i timerne var han sig selv, han underviste med et smil på læben og med en varm stemme, dog ville han slå hårdt ned hvis folk snakkede uden at have fået lov, eller hvis folk fjollede, eller kom med ord som han ikke ønskede at høre ville han slå hårdt ned og fortælle at det tolerere han ikke. Han vendte blikket mod hende, og nikkede ganske let " det er nemlig lige det"svarede han munter, han følte med den stakkels knægt der måtte føle sig hæslig lige nu, men han forstod dog ikke helt hvordan knægten var kommet i nærheden af planten uden handsken, men det var sikkert en der havde fundet det sjovt. Efter lidt tid stoppede han foran hospitals fløjen og vendte sig mod hende da hun snakkede til ham, han sendte et skævt charmerene smil" hvis jeg kan hjælpe vil jeg da meget gerne, men det endelig valg må du selv træffe, men jeg kan fortælle lidt om de jobs jeg kender"sagde han fuldkommen roligt, før han så nikkede svagt" jeg smutter lige ind, vi ses om et øjeblik" lød det let, før han vendte rundt på hælen og smuttede ind af døren. Han fik afleveret flaskerne og hilste kort på den stakkels fyr, som takkede ham mange gange, Callum bad knægten komme til hans kontor når han igen var frisk, så sagde han forvel. 5 minutter efter skubbede han døren op og så roligt mod hende" så bare følg med" lød det let før hans satte i gang igen og gik mod sit kontor på 4. sal. Da de ankom til kontoret, låste han roligt sin dør op og trådte ind, for så at lade hende komme ind. Callums kontor, var pænt stor, det bestod af et skrivebord og en bogreol, en lille kurv under skrivebordet og et stort vindue som sod en smule åbent. Ellers var resten af rummet fyldt med blomster og planteer, der stod desuden en stol foran skrivebordet til gæster, og så et bord henne i hjørnet med en kaffemaskine som han havde fikset så den virkede i den magiske verden. Callum sendte hende et roligt smil og gjorde gestus mod stolen" bare tag plads så laver jeg lidt kaffe" lød det roligt før han gik hen og begyndte på kaffen. Under bordet i den lille kurv sad en lille killing som hurtigt gik hen mod hende, for at hilse. Callum lo blidt da han så hen på dem " det er Felix han er lidt skør"sagde han roligt. Efter lidt tid kom han hen med to kaffekopper og stillede den på skrivebordet før han selv tog plads i sin kontorstol" nå fortæl mig lidt mere om dig, og din familie"sagde han roligt for at få en samtale igang. 

[Deleted]

Sacha vidste nu ikke, hvor meget medfølelse hun havde med den filipenser-angrebne elev trods alt. Jo, det var da sikkert ganske synd for ham, men empati var nok ikke lige hendes stærke side. Særligt ikke, hvis det var en af de mugglerfødte elever, uha. De fik som regel lov til at sejle deres egen sø, for selvom hun ikke skiltede så meget med sine holdninger, som hun kunne have gjort, så var der ingen tvivl om, at hun ikke brød sig om dem. På de yngre årgange havde det dog været værre. Nu var hun voksen og blevet lidt mere fornuftig, og kunne trods det bød hende imod godt se, at ikke alle mugglerfødte per definition var inkompetente og uden evner. Men det krævede tid at omstille sig.
”Naturligvis skal jeg det. Jeg vil blot høre lidt mere om mine muligheder, for den eneste uddannelse, der bliver snakket om i øjeblikket, er auroruddannelsen.” Sacha var overraskende veltalende af en 17årig pige at være, men det havde den ganske logiske forklaring, at hun havde kæmpet for at lære det britiske sprog til perfektion igennem mange år. Man så ofte, at de, der ikke havde engelsk som modersmål, ofte var mere korrekte og formelle i deres formuleringer.
Det havde sjovt nok aldrig strejfet hende at blive auror. Det var hun, og havde været fra første færd, fuldstændig overbevist om, ikke var hende. Det var et sted, hun slet ikke kunne se sig selv, men der var en stor del af Hogwartseleverne, som havde det for øje, ikke at hun forstod det. Det hang garanteret sammen med alt denne ballade med Theodore og Dødsgarden, der inspirerede dem til at tro, de kunne blive ægte helte. Hun ventede tålmodigt ude foran hospitalsfløjen og gik langsomt lidt frem og tilbage for at undgå at stå stille. Det var sådan set også meget rart, at hun blev forskånet synes af den bebumsede elev, tænkte hun. Da professoren kom ud igen efter et øjeblik, fulgte hun roligt med ham til kontoret, der viste sig at ligge på 4. sal. Det var gerne lidt forskelligt, hvor og hvordan professorerne og Overhovederne valgte at indrette sig, og man kunne ikke regne med, at der hvor den forrige professors kontor havde ligget, kom den nye professors kontor også til at ligge. Lidt nysgerrig var hun derfor, da hun blev vist ind i kontoret. Hun lod det grønne blik glide interesseret rundt, ikke overrasket over alle de mange planter, for hvad skulle han ellers have haft derinde? Hendes opmærksomhed blev dog hurtigt beslaglagt af den kattekilling, der kom dem i møde.
”Hej Felix,” hilste hun lavmælt og løftede katten op i armene. Hun var altid kommet bedst overens med dyr, frem for med mennesker. For dyr var fuldstændig ligeglade med, hvilke holdninger og meninger, man havde om de forskellige ting. ”Jeg har en kusine på Gryffindor, men derudover bor det meste af min familie i Frankrig.” fortalte hun, som hun satte Felix ned igen og tog plads henne ved skrivebordet. Hun lagde let hænderne om kaffekoppen, mens hun spekulerede lidt over, hvor meget, hun mon skulle fortælle. Så trak hun lidt på skuldrene. ”Der er virkelig ikke så meget at fortælle. Jeg er slet ikke så interessant.”

[Deleted]

Hele Callums familie var fuldblods, men de var slet ikke blodfanatiker som mange andre flodblods slægte ellers nu var, han var blevet opdraget til at alle vare lige og havde derfor ikke nogle holding til blod men syntes bare alle skulle have lov at være der. Hans slægt gik langt tilbage, helt tilbage til dengang hvor voldemort prøvede at herske.  Callum drejede hoved og så let på hende" det vil jeg selvfølgelig gerne hjælpe med" sagde han roligt, før han forsvandt ind ad døren. Hans kontor var vel som man forventede af en botaniklære, masser af blomster og mystiske planter, men han elskede det og kunne faktisk godt lide at være her. Hans vindue stod altid åbent, så hans to ugler kunne komme når de havde lyst, hans ene ugle var ikke så glad for andre både mennesker og ugler så derfor kommen den ofte her efter at have været ude og flyve. Felix spinde blidt da han blev nusset, men ligeså snart han blev sat ned og Callum kom krøb han hen til ham, hvorefter Callum tog ham op og lod ham ligge i sit skød. Han vendte så opmærksomheden imod hende igen, sendte endnu et smil men en anelse flirt i "Frankrig er også et smukt land"sagde han høfligt og nikkede let, før han tog en tår af sin egen kaffe og sukkede lidt nydende. Callum løftede et øjenbryn og så lidt undrene på hende" alle er interessante på hver deres måde" startede han roligt ud " der må være mere gemt i dig, men selvfølgelig skal du kun fortælle mig det du vil"sagde han forstående " men alt hvad vi snakker om her, bliver i mellem disse fire væge og igen for noget af vide om hvad vi snakker om, så du kan snakke med mig og hvad du vil"sagde han roligt, for at vise for hende at han kunne snakke om alt, og igen ville finde ud af hvad hun sagde til ham. Callum sendte hende et varmt smil, før han drak noget mere af sin kaffe, og strøg bildt Felix over pelsen med sin frie hånd" og du kan spøger mig om alt mellem himmel og jord, hvis det er det du vil"tilføj han venligt, og betragtede hende roligt, hun var sandelig en køn pige og hun skulle nok nå langt lige meget hvilken vej hun ville gå. 

[Deleted]

Sacha anede sandt at sige ikke noget om, hvor lang tid tilbage, Dupond gik. Det var bare aldrig det, hun havde interesseret sig særlig meget for, sandsynligvis på grund af påvirkningen fra sin søster. Sacha havde en tvillingesøster, Élise, der var hendes diametrale modsætning i alle henseender. De fleste kunne end ikke se, at de var søstre, undtagen på håret - de havde begge to de mest viltre krøller. Og Élise var fuldstændig ligeglad med blod og slægt og al den slags! De sidste 6 år på Slytherin havde dog formået at forhindre, at Sacha glemte alt om blod.
”Jeg er nu blevet meget glad for Skotland. De er selv herfra, hvis ikke jeg tager meget fejl?” forhørte hun sig interesseret og gengældte langsomt smilet med samme flirtende undertone. Skønt ’engelsk’ var ét sprog, så var der stadig milevidt til forskel på, hvordan man talte i de forskellige dele af Storbritannien, ligeså vel, som der var i Frankrig. Det var således meget tydeligt at høre - hos noget i hvert fald - hvor de stammede fra. Hun slog blikket lidt ned, da han talte om, at der måtte være mere gemt i hende, og at hun kunne snakke med ham om alt, uanset hvad, så ville det blive imellem de fire vægge på kontoret. Hun kunne ikke lade være. ”Alt?” spurgte hun let tvivlende og hævede spørgende brynene en anelse, som hun så op og fangede hans blik én gang til. Hun hævede kaffekoppen til læberne og pustede uskyldigt på kaffen et par gange, før hun tog en lille mundfuld og nød den bitre smag. Hun havde fået smag for kaffe allerede i en ret tidlig alder i forhold til så mange andre. De fleste i hendes omgangskreds rynkede stadig misbilligende på næsen, når de registrerede lugten af den populære drik, men Sache nød den gerne hver dag, hvis hun kunne komme til det. Hun sænkede koppen og satte den fra sig på bordet, før hun trak let på skuldrene endnu engang.
”Jeg er ud af en fuldblodsfamilie, hvor blodet vægtes højt, forstår De.” fortalte hun og lod blikket glide rundt til de mange planter i kontoret. Det kløede i hendes fingre for at få lov til at undersøge dem, men hun sagde til sig selv, det ikke var tiden til det. ”I dag ved jeg godt, det ikke altid er det rigtige at være så besat af.” fortsatte hun og så tilbage på professoren. ”Men det er svært at ændre på de ting, man er opdraget med.” Sacha forstod ikke helt, hvorfor det kunne være så svært at ændre sin opfattelse af noget, men hun havde stadig svært ved at se på mugglere og mugglerfødte med milde øjne.